Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det skal være trygt at være barn i GrønneParken

Tryghed, ude liv og bevægelsesglæde, samt kreativitet, er nøgleord hos Børnehaven GrønneParken 

Udelivet, er en stor del af børnehavens hverdag, da vi har en dejlig stor legeplads, og et fantastisk nærmiljø. Vi vægter et miljø med tryghed og omsorg til det enkelte barn. Bevægelse i dagligdagen er noget vi har et særligt fokus på, for at skabe udvikling og trivsel.

Tryghed er vores omdrejningspunkt

Det skal være trygt at være barn i børnehaven GrønneParken. De voksne er nærværende, yder omsorg og tryghed til hvert enkelte barn. For os er det vigtigt, at der altid er en voksne der hjælper når barnet har brug for trøst, eller guidning i løbet af dagen. Vores måde at organisere den daglige struktur, gør at de voksne er nærværende og tryghedsskabende for børnene i den pædagogiske dagligdag.

Ude liv som kerneværdi

Vi bruger udearealet hver dag. Både vores dejlige legeplads, samt nærmiljøet, hvor der er gode legepladser, stisystemer, og skov.

Vi ser udelivet som en vigtig del af barnets udvikling, både motorisk, sanseligt, og kreativt, samt i legen.

Bevægelsesglæde som fundament

Via bevægelsesaktiviteter ønsker vi at give barnet mulighed for at erfarer glæden og lysten til at bevæge sig.  Dette sker gennem fysisk udfoldelse, yoga, dans, ase og mase lege. Vi skaber rammen for en aktiv dagligdag i børnehaven, ved de voksne går foran børnene og viser bevægelsesglæde.

Vi giver børnene mulighed for at opleve og lære gennem kroppen, så de styrkes fysisk, psykisk og socialt. Det skaber selvværd og selvtillid, som vi ser som fundament i det gode børneliv.

Kreativ udfoldelse er fokuspunkt i læringsmiljøerne

Vores børnehave indbyder til kreativ udfoldelse, da vi har et højt fokus på læringsmiljøer, som for eksempel værksted og konstruktionsrum.  Vi vægter der er materialer og legesager der er medvirkende til, at styrke kreativiteten og fantasien hos børnene. De voksne følger børnenes initiativer i aktiviteten, og samtidig udfordrer vi dem og viser dem andre veje og muligheder.

Fakta om Børnehaven GrønneParken 

Vi er en kommunal børnehave i aldersgruppen 3-6 år. Vores grundnormering er 42 børn.

Vi er inddelt i 3 primærgrupper, samt i mindre grupper flere gange om ugen.

Du er altid velkommen til at komme og se vores børnehave. Du kan rette henvendelse og aftale et besøg.